Article

Anders Gratte, CEO emagine. By Jeppe Michael Jensen

Category: News

emagine fortsætter global ekspansion med markant opkøb i Portugal

Med opkøbet af det fremtrædende IT-konsulenthus Boost IT, der har en stab på 550 konsulenter, opnår emagine nu et betydeligt fodfæste i Portugal. Med en ny nearshoring-destination får kunderne adgang til IT-kompetencer i et af Europas hurtigst voksende teknologilande.

Lissabon/København 5. december 2024  

Det internationale forretnings- og IT-konsulenthus emagine, der har kontorer i 12 lande og hovedsæde i København, kan i dag offentliggøre opkøbet af Boost IT i Portugal. Opkøbet er – efter overtagelsen af det tyske Allgeier Experts i oktober – det andet opkøb på blot tre måneder og det tiende opkøb i alt inden for de seneste fem år som led i ambitionen om at blive et førende globalt konsulenthus inden for forretnings- og IT-rådgivning.

Boost IT, som har en stab på 550 erfarne IT-konsulenter, tilbyder et bredt udvalg af IT-konsulentydelser og kundeporteføljen omfatter velkendte globale brands inden for FMCG, teknologi, detailhandel og e-handel. Boost IT blev grundlagt i 2018 af Bruno Ribeiro og Nuno Melo, som begge fortsætter i ledende roller hos emagine efter opkøbet.

Anders_Grratte_EM---0366 (1)

Opkøbet er – efter overtagelsen af det tyske Allgeier Experts i oktober – det andet opkøb på blot tre måneder og det tiende opkøb i alt inden for de seneste fem år som led i ambitionen om at blive et førende globalt konsulenthus inden for forretnings- og IT-rådgivning.

"Med det monumentale opkøb af Boost IT skalerer vi vores nearshore-services med et af de hurtigst voksende konsulenthuse i Portugal og åbner op for nye muligheder i den portugisisktalende verden. Bruno, Nuno og deres team har opnået imponerende resultater på få år og skal nu være med til at skalere vores forretning i Portugal under emagine-fanen," siger Anders Gratte, Group CEO for emagine.

"Vi er glade for at etablere emagine som en betydelig aktør i Portugal. emagines banebrydende processer og IT-systemer vil øge vores muligheder for at tiltrække flere IT-talenter og udvikle vores services for kunderne. Med de muligheder, vi nu skaber sammen, har fremtiden aldrig set mere lovende ud," siger Bruno Ribeiro og Nuno Melo, administrerende direktører og medstiftere af Boost IT.


 

Med det monumentale opkøb af Boost IT skalerer vi vores nearshore-services med et af de hurtigst voksende konsulenthuse i Portugal og åbner op for nye muligheder i den portugisisktalende verden.

Anders Gratte, Group CEO of emagine

 


Portugal er blevet en attraktiv destination for internationale virksomheder, der søger adgang til de rette IT-kompetencer. Ifølge data fra den portugisiske IT-brancheorganisation TICE forventes sektoren at generere en samlet omsætning på 19 mia. euro, hvilket svarer til 10 % af landets BNP. Alene markedet for softwareudvikling nåede i 2023 over 900 mio. Euro.

"Portugals stærke IT-miljø passer perfekt med emagines bestshore-tilgang, der tilbyder kunderne førende IT-kompetencer uafhængigt af geografi – enten som nearshore, offshore eller remote, alt efter vores kunders behov. Vores nye nearshoring-hub i Portugal vil spille en afgørende rolle i vores globale ekspansion og være til gavn for både de IT-talenter, vi stiller til rådighed, og for de internationale brands i vores kundeportefølje," siger Anders Gratte. 

Opkøbet af Boost IT, som også omfatter søsterselskabet Hexis Technology Hub, blev afsluttet den 4. december 2024, og integrationen mellem virksomhederne indledes med det samme.

Nuno Melo, Bruno Ribeiro, Anders Gratte - composite image.

"Vi er glade for at lancere emagine som en betydelig aktør i Portugal. emagines avancerede processer og IT-systemer vil øge vores muligheder for at tiltrække flere IT-talenter og udvikle vores services for kunderne." Bruno Ribeiro og Nuno Melo, administrerende direktører og medstiftere af Boost IT

emagine 

emagine er et af Europas førende high-end forretnings- og IT-konsulenthuse. emagine tilbyder konsulentydelser samt en række Managed Services gennem egne eksperter og et omfattende netværk af eksterne konsulenter. Leveringsmodellen inkluderer Nearshoring-as-a-Service fra to hubs i Polen, offshoring-levering fra Indien og et kontor i UAE.

emagine har som ambition at være pioner i konsulentbranchen og udfordre traditionelle aktører med en unik tilgang. Selskabets mission er at tilbyde markedet en hybridmodel, som kombinerer topklasse freelancere og nøje udvalgte fastansatte konsulenter med en model, der er uafhængig af lokation. Denne tilgang er designet til at levere skalerbare og fleksible forretnings- og IT-konsulenttjenester af høj kvalitet.

I 2024 blev emagine tildelt en Platinum-rating af bæredygtighedsplatformen EcoVadis, hvilket placerer virksomheden blandt de øverste 1 % af mere end 130.000 virksomheder globalt.

emagine har hovedkontor i København og opererer fra 28 kontorer i 12 lande. Virksomheden beskæftiger – før opkøbet af Boost IT – 900 fastansatte og har 4.700 konsulenter på kontrakt samt et netværk af 300.000 konsulenter. I 2023 genererede emagine en omsætning på 480 millioner euro.

Siden 2021 har emagine været ejet af den nordiske kapitalfond Axcel.

https://www.emagine.org 


 

Portugals stærke IT-miljø passer perfekt med emagines bestshore-tilgang, der tilbyder kunderne førende IT-kompetencer uafhængigt af geografi – enten som nearshore, offshore eller remote, alt efter vores kunders behov.

Anders Gratte, Group CEO of emagine

 


Boost IT 

Boost IT, grundlagt i 2018, har etableret sig som en betydelig udbyder af IT-services i Portugal og blev anerkendt på Deloittes Technology Fast 500 EMEA 2023-liste. Virksomheden er en full-service IT-leverandør med speciale i digital transformation og har 500 fuldtidsansatte IT-professionelle samt 50 administrative medarbejdere. Søsterselskabet Hexis Technology Hub beskæftiger yderligere 50 fuldtidsansatte IT-professionelle.

Boost IT har over 115 kunder og arbejder primært for en international kundebase fra hovedkvarteret i Lissabons teknologicenter Parque das Nações samt et kontor i Porto. Kundekredsen omfatter store mærkevarevirksomheder, og størstedelen af omsætningen beror på flerårige kontrakter.

https://boost-it.pt

https://www.hexis-hub.com/ 

 

Nexus Capital 

Nexus Capital er et investeringsholdingselskab, der tidligere ejede majoriteten af Boost IT og Hexis Technology Hub. Gruppen har bevaret en investeringsprofil med fem portugisiske teknologivirksomheder, der tilsammen beskæftiger omkring 700 ansatte.

https://nexus-capital.group/ 

Ready to find out more?

Ask us how we can help you succeed.