Ask us how we can help you succeed.
En bred erfaring udgør ét af de store plusser hos konsulent Jens Olesen Lund, når han via ProData Consult indgår en aftale med en kunde.
Gennem tidligere job for flere af de store softwareleverandører og leverandører af konsulentydelser har han bygget et både bredt og dybt kendskab op til de problemstillinger, en virksomhed står over for, når den på et tidspunkt skal anskaffe nyt IT-system.
Uanset hvor dygtige og energiske, udviklere og IT-administratorer i en virksomhed har været til at vedligeholde og forbedre, må de på et tidspunkt erkende, at et tidligere, ellers velfungerende IT-system synger på sidste vers.
Og netop fordi de dygtige udviklere og IT-administratorer har lagt deres energi i at optimere ét eller flere, nu veludtjente systemer, har de ikke altid fingeren på pulsen, når det gælder mulige kandidater til erstatning for det gamle.
Her kommer Jens Olesen Lund ind i billedet. Nok betegner han sig beskedent som autodidakt, når det gælder hans rolle som konsulent, men bortset fra sin oprindelige uddannelse som maskiningeniør har han også en solid intern IT-uddannelse fra dels IBM, dels Microsoft i bagagen, i netop implementering af nye ERP-systemer.
Lige for tiden er Jens Olesen Lund på opgave hos SSG Group i en rolle som projektleder, hvor han er med til at facilitere en opgradering af et eksisterende ERP-system.
"Jeg er ham, der udgør bindeleddet mellem de virksomheder, som skal bruge et ERP-system - fordi jeg forstår deres verden [….] samtidig har jeg lært nok IT til, at jeg kan oversætte det til de mennesker, der udvikler og implementerer."
Enterprise Architect: Bindeleddet mellem forretning og udviklere
I sin rolle som Enterprise Architect hjælper han sine kunder med at kortlægge de opgaver, et nyt ERP-system skal løse, hvilke funktioner, opgaver og processer virksomheden benytter sig af, og på den baggrund stille nogle valgmuligheder op, som vil være relevante for kunden.
"Jeg er ham, der udgør bindeleddet mellem de virksomheder, som skal bruge et ERP-system - fordi jeg forstår deres verden, det er dét, jeg kommer fra - samtidig med, at jeg har lært nok IT til, at jeg kan oversætte det til de mennesker, der udvikler og implementerer," siger Jens Olesen Lund. Dermed fungerer han ofte som det manglende led mellem forretningsdelen og udviklingsdelen.