Konference

Årets Projektdag 2024

SOMe forslag 1 (1)

Udforsk projektledelse i en AI-æra på Årets Projektdag 2024!

Tag med til årets mest afgørende projektleder-event, hvor vi samler nogle af de skarpeste hjerner fra indland og udland for at udforske nøgletemaer og værktøjer, der er afgørende for projektledere i 2024. Dette års hovedfokus er den uundgåelige AI-revolution og dens transformative indvirkning på fremtidens projekter og lederne af dem.

Trods navnet foregår Årets Projektdag over 2 dage. Første dag er det klassiske konferenceformat: En perlerække af spændende oplæg og workshops samt 3 keynote speakere. På dag to går vi i dybden med AI i projekter i en intensiv masterclass, faciliteret af den anerkendte Ph.D. Ricardo Viana Vargas.

Vælg at deltage begge dage eller blot den, der passer bedst ind i din kalender. Oplev AI og kunstig intelligens i praksis, få international inspiration, og styrk din rolle i fremtidens projekter!

Hvor og hvornår

Dag 1: Onsdag den 12. juni 2024 kl. 9.00-16:00, Scandic Sydhavn Hotel, Sydhavns Pl. 15, 2450 København

Dag 2: Torsdag den 13. juni 2024 kl. 9:00-12:00, Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

 

Billetter

Priser fra 2.995 DKK ekskl. moms - se billetpriser her

Oplægsholdere

Med kunstig træder projektledelsesfaget ind i en ny æra med helt nye tilgange til projekthåndtering. Ved at kombinere sin ekspertise inden for projektledelse og resultaterne af den nylige undersøgelse "Unleashing the Power of Artificial Intelligence in Project Management" vil Ricardo Vargas dykke ned i de afgørende fund og identificere de nøgleelementer, der driver forandringen i faget. 

Bliv klogere på:

  • Hvordan du integrerer AI i din projektledelse
  • Hvordan organisationer kan optimere potentialet i kunstig intelligens i projektstyring
  • De internationale AI tendenser og hvordan virksomheder kan forberede sig på den kommende udvikling

Bemærk: Oplægget er på engelsk

Hvem er oplægsholderen? 

Ph.D. Ricardo Vargas er en erfaren leder inden for global drift, projektledelse, forretningsomdannelse og krisehåndtering. Han er stifter og administrerende direktør for Macrosolutions, der opererer internationalt inden for energi, infrastruktur, IT, olie og finans. Desuden er han tidligere formand for Project Management Institute (PMI) og forfatter til 16 bøger og keynote speaker ved mere end 250 events. 

Er AI en velsignelse eller en forbandelse? Hør professor Alf Rehn give indsigt i hvilke ledelsesmæssige opgaver som AI kan klare og hvilke overvejelser man som leder bør gøre for at forberede sig på den AI bølge der allerede er i gang. Alf giver hans bud på hvilke områder som er oplagte at benytte AI indenfor og hvilke udfordringer vi står overfor i vores arbejdsprocesser og i samfundet.

Bliv klogere på:

  • Hvilke ledelsesopgaver kan AI overtage, og hvad har vi stadig brug for menneskelige ledere til?
  • Hvad ledere har brug for at vide om AI-teknologi og dens fremtidige udvikling
  • De nye udfordringer, som virksomheder vil møde, når de forsøger at implementere AI

Hvem er oplægsholderen?

Alf Rehn er professor i Innovation, Design og Ledelse ved Syddansk Universitet. Han er international anerkendt som en af de mest prominente thoughtleaders når det kommer til innovation og kreativitet, er en garvet oplægsholder og forfatter til flere bøger om innovation, trends og kreativitet. 

Fra fortidens erfaringer til fremtidige muligheder

Vær med til en dybdegående udforskning af AI's udvikling og dens betydning for fremtiden, præsenteret af techdirektøren i ATP, Søren Christian Søndergaard Poulsen. Gennem Sørens erfaringer får du indblik i, hvordan AI har formet vores verden, og hvilke fremtidige muligheder det bringer med sig. Få en nøje analyse af de ledelsesmæssige udfordringer, som AI rejser, og hvordan vi kan navigere i disse for at maksimere dens potentiale i vores projekter.

Bliv klogere på: 

  • AI's udvikling, dets nuværende og fremtidige indflydelse.
  • Forskellige ledelsesmæssige udfordringer og strategier til at integrere AI-effekter i organisationens projekter.
  • Hvordan du kan optimere og forberede organisationen til en AI-drevet fremtid.

Hvem er oplægsholderen? 

Søren Christian Søndergaard Poulsen har arbejdet med data og kunstig intelligens (AI) i mere end 15 år. Hans arbejde og viden har betydet, at han har bidraget til at forme ATPs tilgang til data og teknologi. Desuden har Søren i mange år arbejdet på at øge bevidstheden om teknologiens potentiale og udfordringer. Hans bidrag til feltet gør ham til en central figur inden for AI og datavidenskab i Danmark. Som et resultat af hans store indsats modtog han i 2023 prisen som Data and AI Transformation Professional of the Year fra Nordic DAIR.

Søren Poulsen

Kravene om, at projekter skal levere mere bæredygtige resultater vokser, og at imødekomme dem kræver nye indsigter og tydeligt lederskab. Det nye rammeværk Responsible Project Management fokuserer på at udvikle det projektlederskab, der er nødvendigt for at sikre, at vi skaber en bedre fremtid for samfund, organisationer og økosystemer.

Bliv klogere på:

  • Hvordan projektledelse kan gøre projektresultater mere bæredygtige
  • Teknikker til at inddrage samfundet og miljøet i projektbeslutningstagning
  • Projektledelsestendenser, muligheder og udfordringer

Bemærk: Oplægget er på engelsk. 

 

Hvem er oplægsholderen?

Karen Thompson er medstifter af Responsible Project Management og en prisvindende projektledelsesunderviser og forsker. Med stipendier fra Schumacher Institute, Association for Project Management, Higher Education Academy og en ph.d. fra Bournemouth University er hun i øjeblikket medlem af udvalget, der udvikler en ny britisk standard for projektstyring, medlem af PMI Curriculum Review Committee og medlem af kernteamet, der udvikler en ny kvalifikation inden for projektledelsesfærdigheder. 

Kom med, når Tim Hansen, partner i Droids Agency, guider dig gennem en refleksiv rejse om, hvordan kunstig intelligens (AI) hurtigt omdefinerer teknologiens spilleregler og påvirker forskellige arbejdsfunktioner. Dette oplæg udforsker, hvordan teknologien bliver en generel produktivitetsværktøj og begynder at udfordre ikke kun arbejdsfunktioner, men også ledelses- og projektledelsesopgaver.

Bliv klogere på:

  • Hvordan AI transformerer traditionelle arbejdsopgaver og påvirker ledelsesmæssige aspekter.
  • Praktiske strategier for ledere og projektledere til at omfavne teknologien og optimere jobfunktioner.
  • Hvordan man aktivt forholder sig til teknologien for at sikre en succesfuld integration i nuværende og fremtidige jobfunktioner.

Hvem er oplægsholderen?

Tim Daniel Hansen er Managing Partner i Droids Agency og har i ca. 20 år arbejdet med digitalisering, herunder med Kunstig Intelligens (AI), RPA, BPM, regelbaseret automatisering, workflowsystemer, selvbetjening mv.

Tim hansen portræt

Med Microsoft 365 CoPilot har Microsoft for alvor meldt sig ind i AI ræset og er kommet med et solidt bud på fremtidens chatbot. Bliv introduceret til Copilot af Solution Specialist, Nicolai Sønderby, og opdag, hvordan det revolutionerende værktøj kan hjælpe dig med opgaver og projekter via de Microsoft-programmer, du allerede kender og bruger. Det gælder alt fra udarbejdelse af dokumenter og design af præsentationer til administration af din indbakke.

  • Få indsigt i det nye revolutionerende værktøj CoPilot
  • Hør om AI tilgangen i CoPilot
  • Få inspiration til de nye muligheder CoPilot giver dig

Hvem er oplægsholderen? 

Nicolai Sønderby er Solution Specialist i Microsoft Danmarks Modern Work Group. Her hjælper han erhvervskunder med at opnå endnu større effektivitet og produktivitet gennem værktøjer som CoPilot. 

Nicolai sønerby

Kom med på en dybdegående rejse ind i, hvordan organisationer sikrer en effektiv proces for implementering og drift af AI og LLMs, samtidig med at de efterlever den kommende EU AI-lovgivning (AI Act). Gennem praksiseksempler vil Mikael Munck, grundlægger af 2021.AI, udforske nøgleaspekter af implementering og løsninger på udfordringer i udvikling, idriftsættelse og drift af AI i virksomheder.

Bliv klogere på:

  • Konkrete eksempler på vellykkede implementeringer af AI og LLMs for at inspirere og guide organisationer i deres egne strategier.
  • Hvordan man effektivt håndterer udfordringer i hele AI-livscyklussen, fra udvikling til drift.
  • Hvordan ansvarlig AI ikke kun opfylder lovgivningskravene, men også kan omdannes til en konkurrencefordel, der styrker virksomhedens omdømme og innovationsevne.

Hvem er oplægsholderen? 

Mikael Munck er grundlægger af 2021.AI, en Dansk AI teknologi virksomhed fokuseret på praktiske og ansvarlige implementering af AI via en kombination af AI platformen GRACE og supplerende AI services. Mikael har 25+ års erfaring fra teknologisektoren, fra globalt ansvarlig for Teknologi og Operation hos Saxo Bank samt en række CEO stillinger inden for IT- og teknologi. Mikael har som entreprenør og investor flere succesfulde exits af IT- og teknologi virksomheder bag sig.

Mikael Munck

Som projektleder skal du være parat til, at vilkår ændres og dermed påvirker projektets rammer, ledelse og fremdrift. Og ofte kan det være enten projektejerne og ledelsen, der påvirker disse vilkår. Hør seniorprojektleder og forfatter Anette Zobbe dele ud af sin store viden og indsigt gennem mange års erfaringer som konsulent, programleder og senior projektleder. En af Anettes vigtigste pointer er at relationer og samarbejde er nøglen til succes.

Bliv klogere på:

  • Få indsigt i Projektlederen som vilkårsparat
  • Hør om Projektejere og ledelsen som vilkårs-påvirkende
  • Det vigtigste er samarbejde - samarbejde - samarbejde

Hvem er oplægsholderen?

Anette Zobbe er seniorprojektleder i Andel og har mange års erfaringer med både projekt- og programledelse i både private og offentlige organisationer. Derudover er hun forfatter til bogen "Projektteaming", der netop handler om at håndtere de uforudsigelige dele af projekter og samarbejder. 

anette zobbe

SustainabilityDrivers er et innovativt, AI-understøttet læringsværktøj, designet til at kvalificere ledelsesdiskussioner omkring ESG og bæredygtighed. Løsningen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagsdilemmaer og giver dig mulighed for at diskutere og teste dine egne løsninger op imod en holistisk modenhedsmodel.Sessionen giver et konkret indblik i, hvor komplekst arbejdet med bæredygtighed er, og hvordan strategi, produkter, medarbejdere og ledere alle må engageres og samarbejde for at opnå virksomhedens ESG-mål.

Hvem faciliterer workshoppen?

Sessionen er ledet af Gritt Løschenkohl, der er Partner CultureDrivers. Gritt er en erfaren leder og konsulent med omfattende erfaring inden for strategi-eksekvering, organisationsforandring og kulturudvikling. I sin nuværende rolle hos CultureDrivers hjælper hun organisationer med at blive sundere, gladere og mere produktive, blandt andet gennem brug af AI teknologi.

Gritt Løschenk

Få et indblik i udfordringerne ved at styre store forandringsprogrammer i produktionsvirksomheder på globalt plan, når Kenneth giver strategier til at håndtere de regulatoriske miljøer i forskellige regioner og sikre datasikkerhed. Alt sammen med fokus på at opnå succes gennem en strategisk og fleksibel tilgang til de udfordringer, der opstår inden for operationer, kultur, logistik, regulering og teknologi.

Bliv klogere på:

  • Vigtigheden af effektiv kommunikation på tværs af forskellige kulturer og sprog.
  • Integrationen af diverse teknologier og processer for en problemfri overgang.
  • Sådan koordineres driftsledelse med nye systemer uden at gå på kompromis med kundeservice, produktkvalitet eller levering.

Hvem er oplægsholderen? 

Kenneth Linnebjerg er en erfaren programleder med en solid baggrund inden for overgangs- og transformationsprojekter. Som certificeret IPMA-A-programdirektør, PMP og SAFe SPC, excellerer han i programledelse på tværs af forskellige sektorer og leder i øjeblikket betydelige omstruktureringsprojekter. Han er også administrerende direktør og senior konsulent hos LINNFOSS Consulting ApS.

Kenneth linnebjerg

Hybrid projektledelse som et nyt bud på bedre projekter blev præsenteret på Årets Projektdag sidste år, men spørgsmålet er om vi ser for snævert på begrebet hybrid? Hvad har hybrid projektledelse at tilbyde de såkaldte mega-projekter, som bliver afgørende af få succes med, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling? Der er igen tvivl om, at både de klassiske projektmodeller og agile metoder er udfordret, når det gælder store projekter (og projekter i det hele taget). Så måske skal vi tænke i endnu mere skræddersyede modeller tilpasset de enkelte projekter?

Bliv klogere på:

  • Hvordan den dansk-udviklede Half Double projektmodel kan øge succesraten i projekter
  • Hvordan du selv kan tænke hybridt og skræddersy dine værktøjer til dit projekt
  • Hvordan du kan hjælpe din organisation med at tilpasse modeller og værktøjer til en stadig mere omskiftelig verden

Hvem er oplægsholderen?

Christina Sejr Pedersen er direktør for Half Double Instituttet, en dansk non-profit forening, der udvikler og udbreder Half Double projektmetoden til Danmark og vores nabolande. Christina har været i og omkring projekter i over 25 år, både i Danmark og i Silicon Valley, Californien. Hun er co-founder af Half Double metoden og har været projektchef i både offentlige og private virksomheder. I løbet af sin karriere har Christina vundet to internationale priser for sit arbejde med projektledelse: PMO leader of the year og Hamdan bin Mohammad award for innovation in project management.

Christina sejr

Torsdag 13. juni afholder vi en eksklusiv workshop i AI projektledelse med Ricardo Vargas ved roret. Workshoppen giver dig mulighed for at dykke ned i essensen af kunstig intelligens inden for projektledelse, opdage de seneste trends og udfordringer og applicere dem til din egen hverdag. Bliv undervist af en pioner på området og fordyb dig i en interaktiv session, der styrker din brug og forståelse af AI i projektverdenen.

På workshoppen kommer du blandt andet til at arbejde med: 

  • Forståelse af Kunstig Intelligens
  • Udvikling af AI-projekter
  • AI-værktøjer i projektledelse
  • Udfordringer og overvejelser inden for AI
  • Avanceret brug af ChatGPT
  • Fremtiden inden for AI

 

Bemærk: Masterclassen afholdes på engelsk

Mød desuden repræsentanter fra:
IPMA logo
Half double logo
prince2 logo
PMI logo

Hvem kan deltage?

Årets Projektdag er en konference for alle, der arbejder med projekter. Det kan være som projektleder eller projektmedarbejder, men også som styregruppemedlem, PMO eller projektejer.

Hvad koster det?

Du kan selv vælge, hvor stort et omfang af konferencen, du vil deltage i. Måske vil du kun deltage i oplæg og keynotes på konferencens første dag, eller måske er du kun interesseret i workshoppen med Ricardo Vargas på andendagen. Hvis du derimod ønsker at deltage i hele konferencen, kan du bestille en partoutbillet og sparre hele 995 kr. på deltagelse. Se de forskellige muligheder herunder:

Hvordan får man kollegarabat?

I kan opnå kollegarabat på 10% pr. billet, hvis I er mere end 5 kolleger, der tilmelder jer konferencen. I skal blot tilmelde jer enkeltvis og huske at krydse feltet med kollegarabat af i tilmeldingsformularen.

Bemærk: Tilbuddet om kollegarabat gælder kun ved køb af endagsbilletter til 12. juni 

Kommer du langvejs fra?

I forbindelse med konferencen er det muligt at overnatte på Scandic Sydhavnen. Prisen er DKK 1190 for et standardværelse inkl. morgenmad pr. person pr. nat.

Vil du booke et værelse skal du gøre det direkte på Scandics hjemmeside - Scandic Sydhavnen | Hotel i Sydhavnen | Scandic Hotels.

Ved booking skal du oplyse vores aftalenummer (D000045083) som bookingkode.

Tilmeld dig her