Konference

Next Agile - Modet til at lykkes i fremtiden!

På grund af stor interesse er der nu lukket for tilmelding. 

Hvordan sikrer vi en organisation, der både leverer resultater, bevarer en stærk kultur og sikrer høj arbejdsglæde? Det kræver mod til at tænke anderledes, tage ansvar og udfordre vante måder at arbejde på.

Det er netop temaet for denne udgave af Next Agile. Hør, hvordan Clever har haft modet til at organisere sig uden chefer og implementere medledelse. Oplev, hvordan Domstolsstyrelsen har taget styringen og fundet deres egen vej til at levere store digitaliserings programmer inden for rammerne – og hvad det kræver af organisationen. 

NextAgile

Vi fortsætter også rejsen med at afdække, hvordan AI kan hjælpe os med fremtidens udfordringer. En arbejdsgruppe præsenterer de næste skridt fra sidste Next Agile, og vi tager sammen et blik i fremtiden. 

Er din organisation klar til at tage springet og finde inspiration? Så kom og oplev en eftermiddag fyldt med mod, indsigt og netværk! 

Vi inviterer dig til Next Agile, hvor vi skal høre nogle modige og spændende virksomhedscases og så fortsætter vi med at dykke ned i AI, og hvor man kan anvende det, i skaleret agile miljøer. 

Dato: 27. februar 2025, kl. 12.00 
Sted: Scandic Sydhavnen 
Pris: Gratis 

Medledelse, Thea Tolstrup Bramming, Medledelses-partner, Clever:

Clever har skabt en organisation uden chefer, og beslutningerne tages hos dem der ved mest og ikke hos dem der mener mest. Clever vil fortælle om den måde de har organiseret sig på og hvordan de træffer beslutninger, når de ikke har nogle chefer. Hvad er medledelse, hvordan virker det og hvad er erfaringerne med det? 

 

At tage styringen, Martin Buur, Enhedschef, Domstolsstyrelsen 

Domstolsstyrelsen viser, at det er muligt at levere succesfulde projekter – også i det offentlige. Det kræver modet til at tage springet. Hør, hvordan de har taget styringen, etableret en ny organisation inden for organisationen, hjemtaget ansvaret for deres leverancer og formået at levere til tiden og inden for rammerne. 

AI som værktøj i skaleret agilt

En arbejdsgruppe præsenterer, hvad der er arbejdet videre med efter sidste AI workshop, og vi går mere i dybden med temaerne:

 

  • Hvordan kan AI optimere team performance?​
  • Hvordan kan AI forbedre porteføljestyring?​
  • Hvordan kan AI hjælpe ledelsen med strategiske beslutninger og målinger?
  • Hvordan kan AI hjælpe Product Owners med at prioritere backlog og forstå kundebehov?​

Program

Kl. 12.00 – 12.30 | Ankomst og sandwich 

Kl. 12.30 – 12.50 | Velkomst v. Karina Nordvig & Christian Thomsen, emagine 

Kl. 12.50 – 13.50 | Medledelse, Thea Tolstrup Bramming, Medledelses-partner, Clever  

Kl. 13.50 – 14.10 | Pause 

Kl. 14.10 – 15.10 | At tage styringen, Martin Buur, Domstolsstyrelsen  

Kl. 15.10 – 16.00 | AI som værktøj i skaleret agilt 

Kl. 16.00 – 17.00 | Networking med vin og snacks 

Om Next Agile  

Next Agile afholdes 2 gange om året og har til formål at skabe vidensdeling på tværs af danske større organisationer. Vi hører virksomhedscases og kigger i krystalkuglen omkring det nye. 

Bag Next Agile er en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra Arla, ATP, Novo, Ørsted, Copenhagen Airport og emagine. På dagen vil der være fokus på vidensdeling og netværk. 

Målgruppen 

Deltagerne er repræsentanter fra danske top 100 virksomheder, som kører en form for skaleret agilt, såsom: CIO, CFO, Head of LACE, APMO, PMO, Head of IT-development, PM, CXO, Portfolio manager, Agile coach og linjeledere.

Bemærk: Netværket er ikke for konsulenter. Vi forbeholder os retten til at annullere din tilmelding, hvis vi vurderer du ikke er en del af målgruppen.