Next: Gør strategien eksekverbar
Mange organisationer bruger hvert år betydelige ressourcer på at udvikle strategier. Men alt for ofte bliver de strategiske planer i praksis reduceret til flotte visioner, der aldrig for alvor forankres i organisationen.
Det skyldes sjældent manglende ambitioner. Udfordringen ligger i at skabe sammenhæng mellem strategi, ledelse, kultur og de daglige aktiviteter. Hvordan sikrer vi, at de rigtige prioriteringer træffes? At medarbejdere på alle niveauer forstår og bidrager til retningen? Og at vi kontinuerligt justerer kursen, så strategien ikke forældes, men forbliver levende?
På Next den 28. oktober sætter vi netop dette spørgsmål i centrum: Hvordan gør vi strategien eksekverbar?
Du får mulighed for at høre, hvordan virksomheden Terumo har transformeret deres PMO til at blive en strategisk partner, og hvordan Nationalbanken arbejder målrettet med både kultur, samarbejde og AI for at sikre reel forankring af strategien i hverdagen.
Du får mulighed for at høre, hvordan Terumo har transformeret deres PMO til at blive en strategisk partner, og hvordan Nationalbanken arbejder målrettet med både kultur, samarbejde og AI for at sikre reel forankring af strategien i hverdagen.
Detaljer
Dato: 28. oktober 2025, kl. 12.00
Sted: Scandic Sydhavnen
Pris: Gratis
Hvorfor deltage?
- Få konkrete værktøjer til at gøre strategi eksekverbar
- Bliv inspireret af to stærke virksomhedscases
- Del erfaringer og netværk med 100+ ledere fra danske organisationer
Fra PMO til strategisk partner
v. Finn Olsen Tram, Director PMO, Terumo
Finn Olsen Tram er Director for PMO hos Terumo, en global japansk healthcare- og medicoteknisk virksomhed med mere end 30.000 medarbejdere på verdensplan.
Du kommer med på en rejse, hvor en traditionel linjeorganisation bliver omdannet til en tværfaglig projektarbejdsform med fokus på at føre strategien ud i livet. Vi ser, at det klassiske fokus på budget, tid og kvalitet ikke længere er nok i dagens omskiftelige verden. I stedet handler det om modenhed, forandringer og evnen til at omsætte strategi til praksis.
Det er ikke kun vigtigt at få strategien implementeret – vi skal også hele tiden have øje for den værdi, den skal skabe på længere sigt. Undervejs deler vi erfaringer, giver forslag til metoder og lægger op til refleksion over din egen ledelse og virksomhed. Målet er at inspirere dig til at afprøve nye tiltag i din egen praksis.
Fra strategi til værdi: Kultur, Samarbejde og AI i Nationalbanken
v. Kenneth Schøler Pedersen, CIO, Nationalbanken
For at sikrer den organisatorisk forankring af strategien, har de hos Nationalbanken igangsat en række konkrete indsatsområder.
Nationalbanken vil derfor fortælle om to af deres indsatsområder, som er er udrulning af Copilot og brugen af AI generelt i organisationen, samt deres arbejde med at definere roller og rollebeskrivelser, der underbygger organisationens IT strategi. Der vil blive lagt vægt på også at vise konkrete eksempler, samt hvordan de har arbejdet med det i organisationen og har anvendt en struktureret tilgang til at arbejde med forandringledelses principper og værktøjer. Hvad har været afgørende for at lykkes?
Program
Kl. 12.00 – 12.30 | Ankomst og sandwich
Kl. 12.30 – 12.50 | Velkomst v. Karina Nordvig & Christian Thomsen, emagine
Kl. 12.50 – 13.50 | Fra PMO til strategisk partner v. Finn Olsen Tram, PMO Director, Terumo
Kl. 13.50 – 14.10 | Pause
Kl. 14.10 – 15.10 | Fra strategi til værdi v. Kenneth Schøler Pedersen, CIO, Nationalbanken
Kl. 15.10 – 16.00 | Paneldebat og opfølgning
Kl. 16.00 – 17.00 | Networking med vin og snacks
Om Next
Next afholdes 2 gange om året og har til formål at skabe vidensdeling på tværs af danske større organisationer. Vi hører virksomhedscases og kigger i krystalkuglen omkring det nye.
Bag Next er en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra Arla, ATP, Novo, Ørsted, Copenhagen Airport og emagine. På dagen vil der være fokus på vidensdeling og netværk.
Målgruppen
Deltagerne er repræsentanter fra danske top 100 virksomheder, CIO, CFO, APMO, PMO, CMO, PM, CXO, Portfolio manager, injeledere, PO, PM.
Bemærk: Netværket er ikke for konsulenter. Vi forbeholder os retten til at annullere din tilmelding, hvis vi vurderer du ikke er en del af målgruppen.