Article

emagine

Category: News

emagine genvinder plads i stor SKI-rammeaftale om it-rådgivning til den offentlige sektor

På baggrund af en stor udbudskonkurrence har Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) tildelt emagine en plads i en ny konsulentaftale (02.17) om løsning af it-konsulentopgaver for den offentlige sektor.

København, 24. februar 2025

Rammeaftalen omfatter blandt andet ydelser inden for projekt- og programledelse, databehandling, test, udvikling af ny funktionalitet og tilpasning af eksisterende it-systemer, it-systemdrift samt rådgivning inden for it-sikkerhed.

emagine var også del af den foregående SKI-rammeaftale for it-rådgivning.

Simon Svarrer, Managing Director for emagine Danmark, udtaler: ”emagine er i dag blandt de største leverandører af it-ydelser til den offentlige sektor, og det er strategisk vigtigt for os at være med på de relevante SKI-rammeaftaler. Dermed kan vi fortsat betjene vores store kundekreds på tværs af ministerier, styrelser, regioner, universiteter og forsyningsselskaber. Konkurrencen er tæt, og vi er meget tilfredse med, at vi atter er vurderet til at være blandt de førende leverandører på de områder, som kunderne lægger størst vægt på.”

Simon Svarrer, Managing Director hos emagine Danmark

Simon Svarrer, Managing Director på emagine Danmark

Simon Svarrer ser en klar tendens til, at topledelser i den offentlige sektor i stigende grad ønsker at hjemtage ejerskabet til IT.

”Der er mange gode argumenter for, at den offentlige sektor i langt højere grad hjemtager ejerskab til deres it-løsninger. Det gælder både i forhold til sikkerhed, fortsat digitalisering og øget brug af kunstig intelligens, men også at vores digitale infrastruktur forbliver i dansk regi.”

emagines løsninger bygger på en fleksibel model, som kombinerer kundens egne eksperter med Danmarks største netværk af eksterne konsulenter.

”Ved gradvist at hjemtage ansvaret og kontrollen med deres it-systemer får offentlige organisationer lettere ved at tage bedre beslutninger og bruge deres egne data til innovation og AI. Gevinsterne ved at gøre det kan yde et markant bidrag til at løse de udfordringer, som Danmark og den offentlige sektor står overfor”, siger Simon Svarrer.

Om emagine

emagine, der er et af Europas førende high-end forretnings- og IT-konsulenthuse, tilbyder konsulentydelser samt en række Managed Services gennem egne eksperter og et omfattende netværk af eksterne konsulenter. Leveringsmodellen inkluderer Nearshoring-as-a-Service fra Polen og Portugal samt offshoring fra Indien og UAE.

I 2024 blev emagine tildelt en Platinum-rating af bæredygtighedsplatformen EcoVadis, hvilket placerer virksomheden blandt de øverste 1 % af mere end 130.000 virksomheder globalt.

emagine har hovedkontor i København og opererer fra 28 kontorer i 12 lande. Virksomheden beskæftiger mere end 1.500 fastansatte og har 5.700 konsulenter på kontrakt samt et netværk af 340.000 konsulenter. I 2023 genererede emagine en omsætning på 480 millioner euro.

Siden 2021 har emagine været ejet af den nordiske kapitalfond Axcel.

https://www.emagine.org

Ready to find out more?

Ask us how we can help you succeed.