Nyheder

skaleret agilt, baggrund

Category: News

Survey: Hvordan skaleres agilt succesfuldt?

Vær med til at kortlægge de skalerede agile arbejdsmetoders udbredelse og succeskriterier, når vi sammen med IT Universitetet i København laver Danmarks første datadrevne undersøgelse på feltet. Som respondent får du desuden mulighed for at deltage i en opfølgende masterclass, der dykker endnu dybere i materien og giver foreløbige indsigter fra undersøgelsen.

Skalerede agile arbejdsmetoder er i dag en af de mest almindelige måder at organisere IT-udvikling og drift på. I mange organisationer er projekter og programmer erstattet af Agile Release Trains og Tribes. De giver en anderledes måde at organisere, planlægge, udføre, lære og samarbejde på, og ændringerne påvirker alt fra måden, organisationer håndterer dagligdags arbejde, til deres overordnede organisatoriske struktur. Men mens der er mange undersøgelser af, hvad der gør projekter succesfulde, er der næsten ingen datadrevne undersøgelser af skalerede agile arbejdsmetoder.

Så hvad gør en agil release train eller en tribe succesfuld? Vores formål er at undersøge og lære, hvordan organisationer skalere agilt og hvad der gør skalerede agile metoder succesfulde.

 

Hvad består undersøgelsen af?

Undersøgelsen består af en række spørgsmål, der måler karakteristika og succesen af en specifik agil release train eller tribe. Derefter søger den at sammenligne forskellige skalerede agile enheder og at finde betydelige forskelle, der driver succes. For at besvare undersøgelsen søger vi respondenter, der har et overordnet indblik i én bestemt skaleret agile enhed. Typisk roller som produktchef, release train engineer, løsningsarkitekt, tribe lead, tribe coach, agile coach. Men det kunne også omfatte roller som scrum master eller product owner. Det vigtigste er, at du har indsigt i helheden. Undersøgelsen tager cirka 20 minutter at fuldføre.

 

Deltag i MasterClass om resultaterne

Vi inviterer alle respondenter til en gratis masterclass, hvor vi præsenterer de foreløbige resultater. Her får respondenterne mulighed for at diskutere og reflektere samt give deres indblik og feedback på undersøgelsesresultaterne. Vi præsenterer de foreløbige resultater og diskuterer resultaterne ved to masterclasses, en i København og en i Århus. 17/4, IT-Universitetet og emagine Århus

Bemærk: Undersøgelsen er på engelsk